I den vidunderlige bohrbiografi af Abraham Pais "Niels Bohr og hans tid" Spektrum 1994, skriver forfatteren: "Hvordan kan det være at komplementariteten ... som Bohr selv anså for sit vigtigste bidrag, ikke nævnes i nogle af de bedste lærebøger i fysik?" Og jeg tilføjer: Hvordan kan det være at Bohr i de sidste 30 år af sit liv på skrift og i tale ustandseligt påpegede: "...vores vilkår som iagttagere af den verden hvoraf vi selv er en del."? Bohrs vigtigste bidrag...Og alligevel fænger spørgsmålene ikke rigtigt. Hvad er det vi overser? Spørgsmålene er tydeligvis hjemløse i vores nuværende videnskabelige paradigme. Bohr peger altså direkte på et forestående nyt paradigme med komplementaritet og selvreference som nøglebegreber. Bogen fremfører flere årsager til at et paradigmeskift er påtrængende nødvendigt.