For den historie-, kunst- og arkitekturinteresserede læser Bogen om alle europæiske katedralers og domkirkers moder Baggrundslæsning før rejsen til Paris 
Katedralen Notre-Dame har siden opførelsen i 1345 været et ideal, et symbol og en inspirationskilde i kunst, litteratur og film. Desto større var chokket, da en røgsøjle den 15. april 2019 slyngede sig op mod himlen. Notre-Dame, middelalderdomkirken i Paris, som i 2018 blev besøgt af 13 millioner mennesker, stod i brand. Flammerne raserede taget, ødelagde spiret, fik korshvælvingen til at styrte sammen og truede på et tidspunkt kirkens to massive tårne. Hele verden kiggede forfærdede og forbløffede med foran tv-skærmen. I løbet af det døgn, hvor kirken brændte, og ilden heldigvis blev slukket, ændrede vores forestilling om Notre-Dame sig fuldstændigt. Skulle Notre-Dame nu kun leve i erindringen? Den tykke sky af bly og aske, der dækkede Paris’ historiske kerne på île de la Cité virkede nærmest som et varsel om undergang og fare. Genopbygningen af kirken forventes færdiggjort i slutningen af 2024. 
Denne bog, som er rigt illustreret, handler om den store betydning af Notre-Dame og dens brand, ikke bare i en fransk, men også i en europæisk og dansk sammenhæng. Branden satte blandt andet fokus på vores forhold til de utallige kirkebygninger, der karakteriserer europæiske landskaber og byer. Størstedelen af disse stammer fra en tid, hvor man udtrykte politiske ambitioner, slægtsbevidsthed, økonomisk overskud og lokalpatriotisme gennem bygninger indviet til Gud. Bogens to dele handler om selve bygningen og udsmykningen af Notre-Dame samt dens placering i Frankrigs kirkelige og politiske historie og om kirken i nyere tid. Hertil kommer de sider af Notre-Dames betydning, der er mindre håndgribelige, og som har at gøre med symboler, følelser og oplevelser. Den anmelderroste forfatter mag.art. Andreas Rude beskriver vidende, levende og indfølt Notre-Dames historie og betydning i relation til andre ikoniske katedraler i Europa gennem tiden.
Andreas Rude, født 1961, er mag.art. ilitteraturvidenskab og lektor på Niels Steensens Gymnasium. Forfatter og skribent om kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad. Har blandt andet skrevet de anmelderroste ”Kirker i Rom. Evighed og erindring i pavernes by” (2017) og ”Napoli. Liv, død og mirakler”(2020).
                                
                                Les mer
                              Produktdetaljer
ISBN
                    
            9788774675792
      
                  Publisert
                     2024-10-08 
                  Utgiver
                    Kristeligt Dagblads Forlag; Kristeligt Dagblads Forlag
                  Vekt
                     330 gr
                  Høyde
                     210 mm
                  Bredde
                     152 mm
                  Dybde
                     15 mm
                  Språk
                    
  Product language
              Dansk
          Format
                    
  Product format
              Heftet
          Antall sider
                     205
                  Forfatter
                                              
                                          