Camilo José Cela fik nobelprisen i litteratur i 1989 for ”sin rige prosakunst, som med tilbageholdt medfølelse skaber en udfordrende vision af menneskets udsatte position,” som det noget patetisk hedder i begrundelsen for at tildele ham prisen. På fodrejse i Alcarria er en oversættelse af et af hans kendteste og mest elskede værker, foretaget af Henrik Tarp, forfatter til en række bøger om pilgrimsvejen til Santiago de Compostela.På fodrejse ... demonstrerer Celas poetiske og indfølende tilgang til det spanske kulturlandskab. Bogen er så detaljeret, at man uden besvær kan gå turen selv og besøge de landskaber, småbyer og landsbyer, som Cela besøgte omkring 1947, fuld af sjove historier, kort tid efter at borgerkrigen havde sat udviklingen yderligere i stå., og menneskene havde tid til at være nysgerrige.Alcarria, en provins tæt på Madrid, er stadig en let tilbagestående egn. Bogen er forsynet med et kort og med en række fotos fra dengang, en pastoral ro og en bæredygtig eftertænksomhed stadig prægede Spanien. Kort sagt kvaliteter, som fascinerede en ung Cela, og som mange af eftertidens turister – mere eller mindre forgæves - efterspørger.
Les mer

Produktdetaljer

ISBN
9788770707527
Publisert
2021-03-30
Utgiver
Vendor
Hovedland
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet

Forfatter