Pär Lagerkvists gådefulde skrift Ordkunst og billedkunst fra 1913 udfolder kunstneriske visioner om slægtskabet mellem litteratur og billedkunst, som kan ses praktiseret i den samtidige digtsamling Motiv. Lagerkvist er tidligt i århundredet eksponent for en metafysisk linje i modernismen, der har sit udspring hos den franske filosof Henri Bergson, og som i sin kerne er optimistisk og konstruktiv. Det er en linje, der kun i ringe grad har sat sig igennem i en dansk fortolkning af litteratur- og kunsthistorie al den stund, at en kulturradikal forvaltning af såvel danske som udenlandske kunstneriske manifestationer har været normen i det 20. århundrede. Bogen indeholder analyser af malerier af Cézanne, Picasso, Matisse og Rousseau, som redegør for forbindelsen til den metafysiske linje i europæisk modernisme. Lagerkvists udsagn kan virke blodrige og okkulte for en antiseptisk dansker, men de er uomgængelige, hvis man vil forstå de væsentlige antirationalistiske forudsætninger for eksempelvis kubisme og ekspressionisme i det 20. århundrede. Endvidere er det aktuelle og relevante synspunkter i den nutidige kulturdebat. Værkerne foreligger her for første gang på dansk.