Carsten Jensens fjerde essayistiske debatbog handler om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel. Ligesom i ’Kældermennesker’, ’Mod stjernerne’ og ’Hovedspringere’ sætter Carsten Jensen i korte, skarpe kapitler spot på de ting, der optager samfundet netop nu. Er krigen vores arts neurose, den ubarmhjertige sandhed bag alle vores civilisatoriske bestræbelser, et magt- og destruktionslystent mandekæns genetiske forbandelse nedkaldt over hele menneskeheden, en selvpåfært katastrofe og straf? Er vi en myre-art, der ikke blot bærer tuens konstruktion, men også buddet om dens ædelæggelse i vores gener? Vores evige krige er blevet baggrundsmusik, en fjern, dunkende basgang, som vi nogle gange nikker i patriotisk takt til, men for det meste ignorerer. Bjælken i mit æje handler om krige, terrorisme og den epidemi af selvmord blandt unge, der hjemsæger os. Men det er også en bog, der selv i de tabte liv forsæger at finde et håb.