Lars Norén (f. 1944) er Sveriges internationalt mest anerkendte dramatiker. Fra 1963-1980 skrev han først og fremmest som digter i en vild og voldsom sprogudvikling, der førte frem mod en tæt, krystallinsk poesi med en stærk scenisk ladning. Fra 1980 blev den grundlag for en dramatik, der er stærkt naturalistisk, men åben for poetiske indfald, psykoanalytisk inspiration, diskussioner af kunst, kultur og politik samt menneskelige fortællinger på niveau med de største romaner. Lars Norén har dette efterår udgivet sit første skønlitterære prosaværk Filosofins natt siden 1980, der netop er blevet indstillet til Nordis Råds Litteraturpris 2013. De tre skuespil Hævnarie, Trio til tidens ophør og Fjerne rystelserhandler alle tre meget direkte og oprigtigt om oplevelser af svigt, død, sygdom og menneskers afhængighed såvel som udnyttelse af hinanden. Det gør de både medfølende, humoristisk og konfronterende i en form, der forener poesiens præcise eksistentielle nedslag og sprogtæthed med romanfortællingens bredde og umiddelbarhed – men i en form der er dramatikkens alene.