Denne bog handler om hvordan ord sættes sammen til større helheder. Det gælder både sammenføjning af ord til længere ordfølger og sætninger (syntaks), og sammenbinding af sætninger til større meningsfulde enheder (kohæsion). Ønsker man at hjælpe andre til at skrive sammenhængende, klart og varieret eller at vurdere teksters tilgængelighed, er det vigtigt at man selv har en grundlæggende viden om sprogets opbygning og udtryksmuligheder.
Bogens første og sidste kapitler danner ramme for det pædagogiske arbejde med syntaks og kohæsion og behandler emnerne kommunikation, informationsstruktur, sproglig rådgivning, vurdering af elevtekster og teksters tilgængelighed. I bogens midte behandles først syntaks med gennemgang af sætningen, sætningstyper, sætningens led, leddenes materiale og redskaber til at afgrænse led og beskrive ledstilling. Dernæst følger en indføring i kohæsion og de signaler man gør brug af for at skabe sproglig sammenhængskraft. Bogen er forsynet med øvelser og løsningsforslag hertil.
Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk sprog, herunder kommende og nuværende undervisere og andre der beskæftiger sig med læsning og skrivning. Det kan fx være undervisere på mellemtrinnet og i udskolingen – både i almen undervisning og i særlige forløb – samt undervisere og læsevejledere på ungdomsuddannelser eller i læseundervisningen for voksne og unge (FGU, FVU, OBU mv.). Bogen har desuden relevans for læremiddelforfattere eller andre der bearbejder tekster eller skriver letlæste bøger.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788759334522
Publisert
2022-03-14
Utgiver
Vendor
Samfundslitteratur
Vekt
389 gr
Høyde
230 mm
Bredde
158 mm
Dybde
14 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
199