»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. Indholdsoversigt ALMINDELIGE EMNER Den litterære stil af Jens Evald Humorens plads i juraen af Mads Bryde Andersen Jura – i politikkens tjeneste af Jørgen Grønnegård Christensen Livet i ministersekretariatet af Bertel Haarder Hartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputat af Torsten Iversen DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Inkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Af Hanne Schmidt 2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse af Karin Åhman Hvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande af Jørgen Elklit Mod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Af Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard STATSRETLIGE EMNER En ramme hugget i granit? Af Palle Svensson Er grundloven ændret? Af Torben Melchior Om rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position af Jens Hartig Danielsen Stemmeret og straf af Jens Elo Rytter Medmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. .. 277 af Nikolaj Stenfalk & Hans B. Thomsen Grundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Af Niels Helveg Petersen Domstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret af Oliver Talevski Parlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens § 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat? Af Jørgen Steen Sørensen En forfatning for folkekirken af Peter Christensen Har grundlovens § 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Af Jørgen Albæk Jensen UNDERSØGELSESKOMMISSIONER Kommissionsundersøgelser og ministeransvar af Hans Gammeltoft-Hansen Om Folketingets opfølgning på beretninger fra Undersøgelseskommissioner af Claus Dethlefsen FORVALTNINGSRETLIGE EMNER Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter af Karsten Hagel-Sørensen Retlige krav til det offentliges serviceniveau af Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard MørupVurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Af Orla Friis Jensen Retssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) af Karsten Revsbech EMBEDSMANDSPLIGTER Det danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) af Bo Smith Kodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem af Jens Teilberg Søndergaard & Barbara Bertelsen Det strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155 af Sten Bønsing STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNER Strafudmåling under forandring af Poul Dahl Jensen Kursmanipulation – fup eller fakta? Af Morten Niels Jakobsen Strafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger af Jørn Vestergaard Forsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige af Thomas Rørdam FORMUERETLIGE EMNER Tilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011.963 H af Lars Hedegaard Kristensen Om ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter af Hanne Kirk RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLE Hvad skal vi med Højesteret? Af Børge Dahl Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura af Lars Hjortnæs Den tredje statsmagt? Af Gorm Toftegaard Nielsen Gränser för domstolarnas normskapande roll? Af Thomas BullNorges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»? af Eivind Smith Norges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016 af Fredrik Sejersted Judicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice af Björg Thorarensen Domstolenes rolle inden for civilprocessen af Lasse Højlund Christensen Iagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer af Jan Schans Christensen Af møderettens og Højesteretsskrankens historie af Eigil Lego Andersen Konstitution som dommer i en landsret af Bjarne Christensen Den juridiske litteratur i arbejdet ved en byret af Christian Lundblad Acte uclair af Niels Fenger & Jens Kristiansen Domsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen af Lars Bay Larsen Nogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen af Jens Garde & Michael Hansen Jensen Dissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen af Peer Lorenzen