Noget bevægede sig i sengen. En hånd fandt ud mellem forhængene. Det vendte sig i min mave, da jeg så den. Det var ikke en menneskehånd. Jo, altså, den var lys ligesom min egen hånd, men huden var grov og fuld af skæl. De fire krogede fingre havde klør.”Kom, drenge,” sagde den milde dronningerøst. ”Kom og sig goddag.” Sem og Immer længes bort fra deres plejemor. De skal arbejde og må aldrig lege, gør de noget forkert, får de klø med en kæp. En dag møder de rotten Sodpels, som lover dem et bedre liv, hvis de følger med til Lindormes land. Der lever dronning Indra, som længes så usigeligt efter et lille barn. Men Sem mærker snart, at han slet ikke er lige så velkommen som sin lillebror Immer ...