”Set i dette lys er klassikeren Hørerøret en efterkrigs-, efternuklear vision, der runger langt ind i vores globalt opvarmede tidsalder. En genudgivelse kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt … En af det 20. århundredes mest originale, frydefulde, tilfredsstillende og stilfærdigt visionære romaner.” Ali Smith. HØRERØRET (udkom første gang på fransk i 1974) er en vildt fabulerende humoristisk historie om 92-årige Marian Leatherby, der bliver tvunget på plejehjem af sin søn og svigerdatter. På plejehjemmet bor de gamle i små huse af form som fx en iglo og en lagkage og bliver konstant ydmyget af forstanderparret. I spisesalen hænger et maleri af en abbedisse, som pirrer Marians nysgerrighed, og da hun får fingre i en bog om abbedissens liv, tager historien en surrealistisk drejning. Leonora Carrington (1917-2011) var født i en velhavende familie i det nordvestlige England, men gjorde oprør og tog til London for at gå på kunstskole. Her mødte hun Max Ernst, som hun fik et forhold til, og sammen flyttede de til Paris, hvor hun blev en del af den surrealistiske bevægelse omkring André Breton. Da nazisterne invaderede Frankrig, blev Max Ernst som tysk statsborger interneret, og Leonora Carrington flygtede først til Spanien, derfra til New York og videre til Mexico, hvor hun boede resten af sit liv.