Med H.C. Andersens brevveksling med zoologen Jonas Collin d.y. (1840-1905), søn af Andersens nærmeste venner, Edvard (1808-1886) og Henriette Collin (1813-1894) og barnebarn af hans velgører Jonas Collin d.æ. (1776-1861), afsluttes arbejdet med udgivelsen af eventyrdigterens mange korrespondancer med medlemmerne af den Collinske slægt, som blev påbegyndt af Edward Collin i 1882.
I Mit livs Eventyr kalder H.C. Andersen det Collinske hus for ´Hjemmets Hjem´, og gennem de 113 bevarede breve, som han vekslede med den unge Jonas fra 1855 til sin død i 1875 føjes endnu en brik til forståelsen af det centrale og komplicerede kapitel i digterens liv, der hedder H.C.Andersen og familien Collin. Men brevvekslingen sætter også mennesket H.C. Andersen i nyt perspektiv: den afspejler den barnløse og ugifte digters uforløste kærlighed og længslen efter en familie; den belyser også forholdet mellem to generationer, og fortæller om mødet mellem to meget forskellige personligheder, deres uenigheder og konflikter.
Kirsten Dreyer har forsynet bogen med en indledning om H.C. Andersens forhold til Jonas Collin d.æ., Edward og Jonas Collin d.y. og en fyldig kommentar. Brevene er bundet sammen med citater fra H.C. Andersens dagbøger m.m., der belyser venskabets gang og digterens meget svingende syn på den unge Jonas.
Read more
Product details
ISBN
9788772896694
Published
2001-05-11
Publisher
Museum Tusculanum; Museum Tusculanum
Weight
808 gr
Height
245 mm
Width
173 mm
Thickness
24 mm
Language
Product language
Dansk
Format
Product format
Innbundet
Number of pages
327