Hvordan kan vores måder at være sammen på omskrive vores fortid og forandre vores fremtid? I sin nye bog udforsker professor Daniel N. Stern de nuværende øjeblikke af intens og ægte levet oplevelse, der kun varer få sekunder, men ofte afslører grundlæggende sandheder om psyken, menneskets sociabilitet og selve oplevelsens natur. Efter en indledning, der præsenterer de generelle træk ved det nuværende øjeblik – herunder dets karakter, struktur og varighed – behandler bogen de grundbegreber, der er nødvendige for at placere nuværende øjeblikke i den terapeutiske proces.
Bogen undersøger tre hovedområder: intersubjektivitet, tavs viden og bevidsthed, og rejser spørgsmål som: Hvad sker der, når to sind mødes i en fælles oplevelse? Og hvordan husker og reflekterer man over livets "nu"? Sidst, men ikke mindst diskuterer forfatteren den terapeutiske proces' uforudsigelige og "rodede" karakter, og hvordan fortid og nutid kan støde sammen i terapien og frembyde øjeblikke af potentiel forandring og vækst. Ved at placere det nuværende øjeblik centralt i psykoterapi ændrer Stern vores forestillinger om, hvordan der sker terapeutisk forandring, hvad der har betydning i terapi, og hvordan vores måder at være sammen med hinanden på kan omskrive vores fortid og forandre vores fremtid.
DANIEL N. STERN er æresprofessor i psykologi ved universitetet i Genéve og adjungeret professor i psykiatri ved Cornell University Medical Center i New York.
Oversat fra engelsk efter The present moment af Bjørn Nake.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788741223667
Publisert
2005-04-18
Utgiver
Vendor
Gyldendal
Vekt
358 gr
Høyde
220 mm
Bredde
139 mm
Dybde
20 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
280
Forfatter