Bolsjehjerte er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er Brahmadellerne.
Bolsjehjerte er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv.
“... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information
“Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad
“Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk
“... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen
“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788792286994
Publisert
2019-05-24
Utgiver
Vendor
Vild Maskine
Vekt
600 gr
Høyde
220 mm
Bredde
145 mm
Dybde
30 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
370
Forfatter