Det er fascinerende, hvor langt sportsfolk er villige til at gå for at få succes. Men det er vel egentlig det, som de succesfulde sportsfolk er lavet af. Altså viljen til at ofre sig og tage chancer. Denne vilje fører ofte til sjove, ekstreme og nærmest vanvittige episoder.Forfatter Kenneth Møller Kristensen har samlet 50 af disse historier i denne bog. Det er underholdende, forbavsende og fascinerende. Du vil undres, måbe og blive overrasket, når du bevæger dig igennem historierne. Og du kan også blive klogere. Både på sportens historie, men også på samspillet mellem sport og politik. For de to ting er meget ofte blevet blandet sammen. Du kan læse om OL-roeren, der stoppede for en andefamilie, om manden, der gennemførte et maratonløb med 54 års forsinkelse, om vennerne, der skar deres OL-medaljer over og delte dem, og om Formel-1-køreren, der døde, men blev verdensmester alligevel. Men også om terrorangreb, om Adolf Hitler, om fodboldklubben, der blev kult, om storpolitik, der indvirkede på både en fodboldsejr og bokseresultater og rigtig meget andet. Det er med andre ord nogle utrolige historier, du kan hygge dig med og undre dig over med denne bog i hånden.
Uddrag af bogen Hjemme i Japan skar de begge deres medaljer over og smeltede dem sammen som halvt sølvmedalje og halvt bronzemedalje. En historie der gik verden rundt, og medaljerne blev siden kendt som “The Medals of Friendship”.Men han gennemførte ikke maratonløbet. Altså i 1912. Det gjorde han i stedet i 1967. Tiden blev dermed 54 år, 8 måneder, 6 dage, 5 timer, 32 minutter og 20 sekunder.
Om forfatteren Kenneth Møller Kristensen har været tæt på cykelsporten i mere end 25 år. Han har i 12 år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har holdt foredrag om cykelsportens historier og skrevet artikler til en lang række medier om både og i alt otte bøger om cykelsport. Kenneth Møller Kristensen er desuden redaktør på blandt andet CyclingWorld.dk og Sports-Blog.dk.
Les mer
Produktdetaljer
ISBN
9788776088057
Publisert
2024-04-11
Utgiver
Vendor
FORLAGET MELLEMGAARD
Vekt
226 gr
Høyde
221 mm
Bredde
152 mm
Dybde
11 mm
Språk
Product language
Dansk
Format
Product format
Heftet
Antall sider
120
Forfatter