Da Umberto Eco blev spurgt hvilken kvinde inden for kunsthistorien han gerne ville spise middag med, svarede han uden at tøve Uta af Naumburg, som i århundreder blev betragtet som middelalderens smukkeste kvinde. På en oplæsningsturné i DDR i slutningen af 1980’erne finder fortælleren hende, middelalderens smukkeste kvinde, sammen med elleve andre statuer i Naumburgs domkirke. Og fordi alt er muligt på skrift inviterer han alle dem, som i det 13. århundrede har stået model til statuerne, til middag i sin have. Bogen er et efterladt manuskript som blev fundet i Günter Grass’ arkiv, og Levende statuer er en hidtil ukendt, subtil fortælling af den nobelprisvindende forfatter, som selv har illustreret bogen.