Bogen fortæller historien om Ida og Christine, der uden egentlig at have kontakt med hinanden kortvarigt mødes i deres ungdom. Ida er den forsigtige, usikre og selvudslettende, hvorimod Christine er en viljefast kvinde, med behov for beundring og anerkendelse. Selvudslettende og usikker udholder Ida igennem barndommen, ungdommen og voksenlivet kritik, selvkritik samt et ægteskab med psykisk vold. Oven i dette oplever hun nogle svære tab. Christine er den dygtige, men også kloge pige, som viljestærkt får en god uddannelse og et godt arbejde, men også ønsker mere. Udsat for fysisk vold og stor angst pilles det arrogante af hende. Begge har de oplevelser i livet, som de desperat ønsker at glemme; oplevelser, som de ikke formår at ryste af sig, men som de gemmer i deres inderste dyb og de havner begge på det samme plejehjem med Alzheimers demens i en alt for tidlig alder.